CATHRIINE SKAFTE
SYGEPLEJERSKE ~KROPSTERAPEUT ~ÅNDEDRÆTSTERAPEUT
Land i hjertet - med alt i livet


C A T H R I I N E ~ S K A F T E
Jeg er uddannet sygeplejerske, kropsterapeut og åndedrætsterapeut. Jeg tror på det hele menneske og her kommer både mine personlige og professionelle erfaringer og kompetencer i spil. Både i tiden med det etablerede sundhedsvæsen, min tid som forebyggende sygeplejerske i privat regi, min tid som pårørende til en døende, min egen erfaring med stress og angst, liv og død, at bryde mønstre, dårlige vaner og manglende overskud ud med ro, frihed og livsglæde.
I dag arbejder jeg ud fra et holistisk syn i min egen klinik. Jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord og ikke mindst, så tror jeg på kærligheden og medmenneskeligheden som drivkraft i vores verden. Jeg tror på videnskaben, men også og mest af alt på visdommen, som en åre der løber i os alle.
Mit livsformål, arbejde og store interesse er, at støtte og guide mennesker hjem til sig selv. Jeg har en stærk intuition og ser hurtigt mine medmenneskers udfordringer, skygger og forsvar - men absolut også deres ressourcer, behov og største potientiale.
Gennem årerne har jeg været vidne til utallige forvandlinger - både i mit eget liv og hos dem, jeg har hjulpet gennem tiden. Det har været mennesker i dyb krise, med sygdom, den sidste tid i livet, stress, chok & traumer, samt generelle forandringer og ubalancer i livet.
Det kan være mange år med præstation og travlhed og måske en følelse af, at have mistet sig selv på vejen. Det kan være det svære i at mærke sig selv, sine grænser og egne behov. Lysten og gnisten er måske svundet ind og der kan være en oplevelse af, at være endt i et hamsterhjul.
Historierne på briksen gælder alt fra overgreb, svære fødsler og graviditeter, fertilitetsbehandling, traumer, skilsmisse, overgangsalder, sygdom, fyringer, teenagebørn, småbørnstravlhed, ensomhed, svære relationer og den store længsel efter kærligheden.
Jeg har selv gået gennem stress, angst, overgreb, chok & traumer og sygdom til heling og frihed i krop, sind & sjæl.
Den største læring jeg har fået gennem min heling, er mine gentagne opdagelser af kroppens iboende evne til, at helbrede sig selv, når vi skaber balance i krop og sind.
Vejen gennem lidelsen har for mit vedkommende været en holistisk tilgang, med støtte fra det alternative, det etablerede og det spirituelle.
Læs mere i menuen om mine 1:1-behandlinger i "Dit Enerum" og mit øvrige arbejde som facilitator, spaceholder og underviser.
Velkommen til mit univers.
I kærlighed
Cathriine

Ord fra klienter
"Cathriine er et mennske der efterlader sine fodspor. Hun brænder SÅ meget for hendes fag, at når jeg er i hendes hænder, bliver jeg draget af hendes passion, viden, varme og kærlige behandling, på en fuldstændig jordnær og behagelig måde.
Det er svært ikke, at blive afhængig af hendes behandlinger og hendes væsen - Cathriine du er fuldstændig fantastisk" "Jeg giver hermed de varmeste anbefalinger"
- Stina

"Alt hvad Cathriine har lært mig, har jeg båret med videre i livet og det betyder, at jeg i dag har et helt andet selvbillede. Jeg har lært at VÆRE i stedet for altid at GØRE og frem for alt, har jeg lært at acceptere mine tab, mine følelser og hele min situation.
Jeg er fuld af taknemmelighed, fordi jeg - takket være Cathriines forståelse mellem krop, sind og sjæl - er blevet bragt tilbage i min krop i accept, tillid og kærlighed. Cathriines evner, indlevelse og visdom er enestående og hendes behandlinger har været livsændrende for både mit mentale og fysiske helbred"
-Helle

"Mest tiltrængte behandling nogensinde - den største anbefaling af Cathriine.
Hele mit system har været i kraftig ubalance gennem en lang historie og et hårdt 2024.
Cathriine gav den mest indfølende behandling jeg har oplevet, med hænder og nærvær, hvilket fik min krop til at slippe en masse fastlåst energi. Det kom ud som rystelser og en masse tårer.
I dag har jeg for første gang i 6 måneder kunne cykle uden smerter og jeg mærker en kæmpe forskel i hele min krop.
En kæmpe anbefaling herfra"
-Michael

